Æblespecialisterne ApS

Vi har i Danmark mere end 200 forskellige velsmagende æblesorter.

”Verdens bedste æbler” bliver danske æbler ofte kaldt.

Og der er der gode grunde til.
Vi har i Danmark et unikt klima for æbleavl og en meget lang tradition for at dyrke æbler. Også til at bruge æbler i det såkaldt sure og salte køkken. Derfor er æblerne fantastiske i madlavningen og ikke kun som spiseæbler.
Hvis vi forstår at udnytte de alsidige muligheder, vi har med de danske æbler, står vi faktisk med en national skatkiste.
Det særlige ved danske æbler er også, at sorterne modnes over en lang sæson på næsten 4 måneder. Og så har de meget forskellig holdbarhed. De robuste sorter holder sig helt frem til tidlig sommer. Det betyder at man kan producere æblespecialiteter det meste af året.

Vi vil med vores specialiteter gerne dyrke og udforske det helt særlige ved de danske æbler. Deres syre og sødme og specielle aromaer.

Alle vores specialiteter er lavet af danske æbler der kommer fra plantager langs den østjyske kyst. Det kystnære klima er nemlig optimalt til at dyrke æbler.

Vi vil gå på opdagelse i den nationale æblekurv.
Fordi hver æblesort er unik.
Målet er at få æblet i centrum i dansk madkultur.


Socialøkonomisk virksomhed

Æblespecialisterne er registreret som socialøkonomisk virksomhed. Vi ser det som en mission at rumme medarbejdere med helt forskellige sociale problemstillinger og at gøre netop den alsidighed til et plus.

Se Fødevarekontrollens rapport